Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende team, gående ud på at foretage en fælles udforskning, en undersøgelse af supervisantens valgte sag med det formål, at blive klogere på sin sag, at uddrage en læring.
Sagen kan være faglig, personlig, problemfyldt eller rettet mod udviklingstemaer og har altid tilknytning til arbejdslivet og tager udgangspunkt heri. Det, der sker i processen, foregår klart og bevidst for begge parter og indenfor en på forhånd aftalt tidsramme. Når supervisionen er slut, er også det specielle forhold mellem supervisant og supervisor slut.
På din arbejdsplads kan personale intern supervision bruges til at
- få del i de erfaringer og ressourcer, der er i personalegruppen
undgå isolation og dårlig samvittighed - gå på tværs af de faste roller, der som regel opstår i en personalegruppe
- få sat ord på og dermed blive bevidst om metoder og praksis
- blive mere bevidste om kommunikation
Personale intern supervision foregår mellem minimum tre personer – ideelt fire til fem personer – hvoraf en påtager sig supervisantens position og leverer supervisionsemnet – sagen. En anden er supervisor og ideelt set udpeget af supervisanten. Den eller de sidste personer udgør et reflekterende team. Er der kun en observatør reflekterer denne person sammen med supervisoren.
Udgangspunktet for samtalen er en sag i tilknytning til arbejdslivet, som er fagligt og/eller personligt. Det kan være knyttet til selve arbejdet, brugerne, kollegerne eller organisationen. Der er en personlig del i sagen, men fokus ligger hele tiden på sammenhængen mellem person og arbejdsliv, altså relationen. Sagen er derfor ikke personen, det er ikke personen, der er et problem.
Supervisor og supervisant udforsker og undersøger sammen sagen.